Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnegrupper

Her i Holmens er børnene delt i tre aldersopdelte grupper; Sovere, Hvilere og Ml'ere.

Børnene er i disse grupper efter frokost og ca. frem til, at vi spiser frugt.

Sovere:

Det er de 3 til ca. 4 årige. 

Børnene har hver deres seng og sengetøj i Hopperen på Blå stue. Når alle sovebørnene er klar, har tisset og måske fået en ren ble på, bliver lyset slukket, og der bliver læst en historie og sunget sange. Det er den samme voksen, der putter i en måned af gangen.

Børnene sover ca. 1-1,5 time.

Hvilere:

Det er de 4 til ca. 5 årige.

Børnene har deres egen madras i Dukkekrogen på Blå stue. Her slukkes lyset, der bliver læst en historie og opfordres til at slappe af og hvile kroppen. Efter 30-40 min. går børnene ud igen og finder noget at lege med. De børn som er faldet i søvn får lov til at sove videre.

Ml'ere:

Det er de 5 til ca. 6 årige.

I gruppetiden laves der inkluderende aktiviteter med de store børn. Det kan være forskellige lege, gå en tur o.l. Efter dette starter Stilletiden. Her vælger hvert barn, hvad det vil lave i hele stilletiden. Det kan være at lege et bestemt sted; i dukkekrogen, i hopperen, på legepladsen osv. eller med noget bestemt; stor kuglebane, plus-plusser, perler osv. 

Hver uge er der en fast dag, hvor Ml'erne er samlet og laver aktiviteter, der forbereder dem til at skulle starte i skole. Dette sker igennem forskellige aktiviteter f.eks. spil eller lege som omhandler ord, bogstaver, tal, ugedage, måneder, år osv. Der er også fokus på barnets personlige og sociale udvikling. Dette sker igennem forskellige lege, samarbejdes øvelser, shelterture osv.

 

Børnene skifter fra Sovere til Hvilere og fra Hvilere til Ml'ere efter sommerferien.