Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nye forældre

Det er vigtigt, at jeres barn får en god start i Holmens Børnehave. Derfor har vi nedskrevet nogle informationer og gode råd til jer som forældre.

I er meget velkomne til at besøge børnehaven, inden jeres barn starter, så vi kan vise jer rundt og aftale, hvordan vi bedst tager imod netop jeres barn. 

Vi vil gerne høre om jeres barn:

  • Hvilke sove- og spisevaner det har?

  • Hvad jeres barn god kan lide at lave?

  • Dets personlighed

Denne viden gør det nemmere for os, at kunne forstå jeres barn i den første tid, indtil vi lærer jeres barn at kende.

Alt efter hvordan de første par dage går, aftaler vi det videre indkøringsforløb. Det er vigtigt at følge barnets tempo, da den første tid skal være præget af tryghed. Derved bliver det lettere for jeres barn at falde til i børnehaven.

Det er en god ide at tage noget med hjemmefra, som barnet er glad for. Det kan være en klud, bamse eller lign.

I er altid velkomne til at ringe til os, hvis jeres barn har været ked af det, da det blev afleveret. Eller hvis I vil høre, hvordan det går med jeres barn. Det gælder ikke kun i starten, men i alt den tid I er i Holmens Børnehave.

Den første ”rigtige” dag i børnehaven foregår sammen med den pædagog, som I har aftalt indkøring med.

Når vi kommer ind med bussen om eftermiddagen, kommer der altid en voksne ud på gaden, som fortæller om dagen. Her vil der altid være mulighed for at stille spørgsmål. Hvis der er brug for en snak, er I altid velkomne til at komme med ned i opsamlingen, hvor der er mere ro på og tid.

Det kan være svært at gå fra at have et barn i vuggestue til at have et børnehavebarn. Der er færre voksne pr. barn. Så det kan føles som om, at personalet ikke har samme omsorg for barnet. Det har vi!

Det er vigtigt, at I er ved bussen kl. 07.50.